Babysalmesang

Ny sæson starter 31. august 2017 kl. 10.00  
Program for kommende sæson:
 

Hvad er så babysalmesang for noget?

Laila F. Haubro, deltager på forårsholdet skriver:
”Det er først og fremmest hyggeligt samvær med dit barn og med de andre på holdet. Man behøver på ingen måde at være god til at synge eller være fast gæst i kirken hver søndag for at få det optimale ud af denne dejlige oplevelse. Som Susanne sagde den første gang: ”Alle babyer synes, deres mors stemme er den dejligste lyd i verden!” Det troede vi så på og brummede lystigt med, så godt vi kunne.”

Musikpædagog Inge Marstal siger:
”Vi er som undervisere med til at fylde børns og voksnes tilværelse med noget så værdifuldt som den danske salmeskat. Den værdifulde musik gør mennesket modtageligt for det smukke, former dets smag og holdning.”

En anden deltager i babysalmesang udtaler til Viborg Stifts blad Korn, at de eneste sange, der hjalp, når hendes lille dreng græd utrøsteligt, var de salmer, hun havde sunget med ham der.

I Aalestrup synger vi en dejlig vuggesang af Bruno Rasmussen med melodi af Hugo Jensen fra Testrup. Den siger mange af deltagerne også, at de bruger derhjemme.
Hvem indbydes til babysalmesang?
- Mødre/fædre med babyer fra 2 til 8 måneder.

Hvor foregår det?
- I Aalestrup Kirke og Konfirmandhuset

Hvor længe varer det?
- Ca. 5 kvarter

Hvor mange gange?
- 8 gange

Hvad foregår der?
- Vi synger og lytter og danser og vugger til klaver og børnesalmer/sange og rytmeinstrumenter – og slutter af med et lille traktement og en snak.

Hvad får deltagerne ud af det?
- Barnets musikalske og sansemotoriske udvikling stimuleres, båndet mellem mor/far og barnet styrkes gennem fælles oplevelse, begge lærer salmerne og sangene på hver sin måde. Et frikvarter for mor/far og barn.

Hvad kræves af deltagerne?
- At vi går med i processen og deltager aktivt. Der kræves ingen musikalske forudsætninger eller forhåndskendskab til kirken. Alle kan deltage!

Hvad koster det?
- Ingenting! Kun jeres tid. Det er et tilbud fra Aalestrup Menighedsråd.

Tilmelding (nødvendig) til babysalmesang i Aalestrup Kirke. Tilmelding samt eventuelle spørgsmål bedes rettet til
Lisbet Primdahl tlf. 98641454 eller
e-mail: primdahl@outlook.dk

Vi glæder os til at synge og spille sammen med jer!

Susanne Holmen &
Lisbet Primdahl