75 år siden, at byen Aalestrup fik en kirke

  Det er netop i disse dage 75 år siden, at beboerne i den unge stationsby Aalestrup fik deres egen kirke. I den anledning fortæller sognepræst O. Gammeltoft Hansen:

Der er skrevet en del om, hvordan beboerne i Aalestrup ønskede at få deres egen kirke, og at dette ønske gik i opfyldelse for 75 år siden ved kirkens indvielse 22. marts 1908.

Jeg har lyst til at fortælle lidt om, hvordan man i tidens løb har vist kirken stor hengivenhed ved at udsmykke den på mange forskellige måder. Det er sket ved gaver - fra navngivne og anonyme - og ved indsamlinger. Ja, for nogle år siden fik kirken en ret stor testamentarisk gave. Endelig må nævnes de skiftende menighedsråds store velvilje.

Min formand havde en længere sygeorlov 1937, hvor jeg var konstitueret. Derfor blev det mig som pinsedag modtog og takkede for det meget store og smukke tæppe, der ligger indenfor alterskranken, syet af en dame, afdøde fru Oluffe Jepsen. Det er et kæmpearbejde og næsten ufatteligt, at kun en har kunnet udføre det. Midt i 40erne blev det gamle, lille orgel udskiftet med et stort orgel med 12 stemmer og to manualer plus fodpedaler. Det er et dejligt instrument, som kan fylde kirkerummet med sine skønne toner. Kirkens gamle lysekroner var mildest talt grimme. De bestod af jernringe, hvorpå var hængt elektriske pærer, gemt i små glaskupler. De blev fornyet med malmlysekroner, og for at give kirken fuld oplysning føjedes senere lampetter i ydervæggene til.

En ny klokke
I bevidstheden om, at mange små kirker på øerne havde både to og tre klokker, startede jeg i sin tid en indsamling til en ny klokke. I våbenhuset hang en klokkebøsse, som søndag efter søndag modtog bidrag. Hvor stort klokkefondet blev, husker jeg ikke, heller ikke hvordan resten blev betalt, men ved kirkens 50-års-jubilæum blev den nye klokke tages i brug, til glæde for mange kirkegængere. Ved samme lejlighed prydedes alteret af en ny alterdug, skænket anonymt.
  Kirken havde oprindeligt kun en messehagel (den røde) Festhagelen (den gule) blev skænket anonymt, ligesom et større beløb anonymt blev givet til endnu en hagel (den grønne), hvorpå menighedsrådet skød resten til. Det sidste hagel (den violette) er syet i et nonnekloster i Firenze. Man var meget interesseret i at sy en hagel til en kirke så langt mod nord, og den var rørende billig.

Kirkens vinkande og oblatæske var oprindelig af porcelæn, det velkendte sorte sæt med de forgyldte kors, tilmed var kanden skåret.

Menighedsrådet lod for 10-15 år siden en ny kande og æske bestille i sølv hos den kendte sølvsmed Exner, der har givet kanden en særpræget cylinderagtig form. Efter min afgang har kirken fået en meget stor gave i form af tårnur, skænket af syerske, frk. Henriksen, en pryd for kirken, som man kun kan være taknemlig for.

Man vil således se, at der i tidens løb er vist megen interesse for udsmykning af kirken, men dens skønneste pryd er en talrig menighed, som søndag efter søndag, nu i mange år, har sluttet op om gudstjenesten og ikke sjældent fyldt den til sidste plads.